Please update your Flash Player to view content.
Hvad brød skal jeg købe
 

Hvis du køber brød skal du kigge efter et brød med mindst 8 g kostfibre per 100 gram. Foruden rugbrød er udbuddet desværre ikke stort. De fleste ”grovbrød” indeholder ikke mere end 4-5 gram fibre per 100 g - faktisk det samme som almindelig hvidt franskbrød - fordi de er baseret på hvedemel. Hvis du køber brød hos bageren, er det en god ide at spørge efter et brød, der indeholder rugmel. Rugmel har et fiberindhold der er 4 gange så højt som hvedemel. Vær opmærksom på, at rugsigtemel kun er lidt mere fiberrigt end hvedemel.

Du kan evt. kompenserer for det lave fiberindhold ved at vælge halvt lyst brød og halvt rugbrød. De store brødfirmaer er dog også begyndt at lave hvedebrød med mange fibre, som f.eks. Schulstad´s ”Levebrød” og Kohbergs ”Plus Fiber”.